tirsdag, oktober 05, 2004

Barske drenge på slap line - FC Zulu vs. Vridsløselille

Så fik vi set hvordan fængels-turen blev gjort til gjort til underholdende TV. Og fra vores side af må der lyde et kæmpe tilfreds grin, for sjældent har jeg set noget så underholdende som da Simon-Emil og Bo gav den som "Brødrene Boing". Jeg havde også helt glemt hvor bange folk egentlig var før vi kom derind – for som flere forskellige sagde det "Var det ikke mere end det?".
En stor tak skal lyde til vores modstandere fra Vridsløselille, der på trods af (eller måske netop på grund af) deres fysiske spil var en fornøjelse at spille imod. De lærte os i hvert fald noget, og deres opbakkende kommentarer efter kampen var guld værd.
De foreslog også, at jeg skulle komme ind og stå på mål for dem et par gange som gæstespiller, hvilket var meget smigrende. For når man havde set deres granvoksne og barske målmand var det svært at se hvad de ville med en langhåret abekat som mig.
Men som en af fangevogterne tørt bemærkede det, så krævede en karriere i fængselsfodbol at jeg skrev en uopsigelig og eksklusiv kontrakt på et par år først. :-)
Takkelisten for program 4 må derfor lyde på følgende
  • Erik Rasmussen, for at være en sand fornøjelse at have med. Og for at blive mere og mere demoraliseret...

  • Fangerne, for at spille hårdt og behandle os pænt...

  • Kim Milton, for sin overraskende entré og fabelagtige dømmekraft. :-)

  • Vridsløselille Statsfængsel, som gav os muligheden for at få en oplevelse for livet.