onsdag, maj 04, 2005

Fodboldvirus rammer Danmark

Almindelige - ikke nørdede - danskere er for tiden ramt af en fodboldorm, som spreder sig gennem e-mail. I e-mailen, som er på engelsk eller tysk, står der at man har vundet billetter til VM 2006, hvilket selvfølgelig ikke passer. Man skal derfor under ingen omstændigheder åbne den vedhæftede .zip fil. I fremtiden skal man være opmærksom på at virussen kan komme frem i en dansk version. Bemærk desuden at ikke alle antivirusprogrammer er blevet opdateret til at finde denne nye virus. For at opdatere dit antivirusprogram, højreklik på ikonet for dit antivirusprogram, nede ved uret, og vælg "Opdater", "Update" eller lignende.

Hos FC Zulu er der dog ingen som er blevet ramt af denne virus.
Hvad skulle vi med billetter til VM 2006?

Kilde: Ing.dk