tirsdag, september 13, 2005

En stille dag i Roskilde

FC Zulu - FC Ahorn (0-22)

Og sjældent har vi fået så mange prygl. Vi kom, vi så, vi tabte.
For godt nok kunne fyrene fra Døveklubben FC Ahorn ikke høre hvad der blev sagt, men det forhindrede dem så sandeligt ikke i at bruge benene efter bedste evne. Et par lynhurtige angribere med mål i stængerne, en frygtløs målmand og nogle bomstærke forsvarsspillere, og så lige et par midtbanefolk der løb os i jorden - det var opskriften på nedslagtning.
Vejret var ellers smukt og underholdningen var i topklasse - især da vi efter kampen modtog vores hidtil første pokal og medaljer (i "sølv", med inskriptionen: FC Zulu vs. FC Ahorn, Fodbold, Taber)
Men vi lærte et par ting af kampen.
- Vores taktik med 16 spillere på banen (der blev brugt i de sidste 10 minutter) virkede fortrinligt, og den overvejer vi at indføre i fremtidige kampe.
- Selv ikke Mark Strudals tilstedeværelse på banen kan redde os når vi er så outmatched.
- FC Ahorn fortjener deres titel som Danmarks bedste døvehold.

Og sidst, men ikke mindst, så slog det mig i omklædningsrummet bagefter, at vi måske skulle få nogle flere døve spillere. Stobbe er jo som bekendt døv på det ene øre og er vores skarpeste angriber - måske er det vejen frem?