Ondt i alt og træt af dårlige amerikanske udtryk...

... er hvad man har og er, når man uden varsel bliver kastet ud i en sand psykopat-sport. I mandagens afsnit blev vi fra FC Zulu kastet ud i en gang "american football". Det er den slags sport der for udenforstående bare ligner uforståelig vold. Dog er det i nogles øjne en "wanker-sport", da de store brød jo har hjelm og beskyttelse på.... Ja de skulle bare prøve det på egen krop, så skifter de nok mening. I mit tilfælde var det nok ikke den klogeste beslutning at tage, da mine 180cm og 60kg på uforståelig vis, meldte sig frivilligt til at blive slagtet af tre af Danmarks ondeste mænd. "Man skal jo dø før eller siden" var hvad jeg fik fremstammet til Coach Elming/Ælling på vej frem til de 30-40 sekunders ren smerte og flyven rundt. Resultat: mindst 10 blå mærker og en underlig fornemmelse af svimmelhed. Jo, det var da sjovt nok, når man lige var kommet sig over chocket og smerterne. Og jo, det hjalp da på viljen til at gå ind i nærkampene, men det betyder ikke at de vindes hver gang for mit vedkommende. Det er nok stadig Daniel/Eggers/Madsen der styrer det show, og der sker nok ikke de store forandringer her, i de sidste 3 uger inden vores endelige kamp imod svenskerne.

I øvrigt vil vi gerne takke Exodus MC for at de lagde skuldre, ryg, ben, mave og andet til vores svinestreger. Nu ved vi næsten hvordan det var for fangerne fra sidste år at spille mod os.

Og i øvrigt kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor man som american footbalspiller frygter sprællemænd? (På american footballsprog kaldet "Jumping Jacks", som godt nok lyder lidt mere brutalt indtil man finder ud af at det er harmløst)