Et nederlag?

Radio 100 FM Allstars – FC Zulu 2 – 1

Århus Stadion. 25. september 17.15. Kampen mellem FCN og AGF er slut og den virkelige kamp skal til at begynde. Et opgør så gammelt som tiden selv. Hvid mod gul. Fortid mod fremtid. Radio mod TV. Forventningerne er høje og alt er klappet og klart.

Thomas Helveg og Martin Jørgensens Pølsevogn er allerede begyndt at sælge pølser til de Zulu-spillere der starter på bænken.

Begge Strudal-brødremes hår sidder upåklageligt.

Andrea bader sig i beundrende blikke fra det mandlige publikum.

Lars Hjortshøj bader si… Lars Hjortshøj er der også.

De gamle AGF’ere John Stampe og Mark Rieper skuler allerede olmt til de Brøndby-farvede modstandere.

Spillerne står på banen og luften er tung af forventning.

Publikum er varme. De vil se blod.

Og så bliver kampen fløjtet i gang. På Århus Stadion er banen belagt med tåge. Mediernes tåge. Men selv ikke mediernes tåge, Lars Hjortshøjs manglende kondi eller gæstemålmand Kaj Larsen kan redde FC Zulu fra endnu et nederlag. Det lykkedes ellers næsten. Frispilningen til Stobbe fra Strudal Junior resulterede næsten i et mål. En arrig John Stampe fik næsten sit gule kort opgraderet til et rødt. Kaj snuppede næsten mål nr. 2. Brian Steen Nielsen blev næsten uskadeliggjort af Madsen. Næsten.

Men også kun næsten, for resultatet taler for sig selv.

Og derfor undrer jeg mig, da Mark smiler på vej til omklædningsrummet. Mark, hvis vilje til sejr på banen ikke er blevet mindre bare fordi hans prof. karriere er slut. Mark, hvis frustration i kampens sidste minut over nederlaget førte til et gult kort for groft skulderskub. Stikker der noget under? Selvfølgelig gør der det. For så snart døren til omklædningsrummet er lukket bliver smilet nemlig endnu bredere.

”Hvis vi havde vundet havde de holdt op med at reklamere for os i bar fornægtelse. Tænk på hvis vi havde banket dem."

Assistenttræner TNT bekræfter storgrinende at det fra start af var planen, at give 100FM en sejrsoplevelse på banen så de ville bruge den næste måned på at hovere over os i radioen.

"Ellers havde vi måttet se Lars Hjortshøj løbe nøgen rundt om banen og begå harakiri med et hjørneflag. Hvem ville have lyst til at huske det syn? Næh, nu taler de ikke om andet de næste par uger.”

Og det giver vi dem gladelig lov til. For er der noget jeg har lært af FC Zulu så er det, at i mediernes verden er det lige meget hvem der vinder og taber – sejrherren er den som får omtale. Og havde vi rent faktisk vundet havde jeg selvfølgelig ment noget andet…