onsdag, januar 26, 2005

ASIA

Billeder af FC Zulu i Red Barnet Ungdoms ASIA T-shirts.

søndag, januar 23, 2005

HIF Special Olympics vs. FC Zulu (2:1)

Lørdag den 22. januar var FC Zulu i Helsingør til Fodboldshow 2005 hvor vi spillede kamp mod HIF Special Olympics. Kampen endte 2:1 til HIF.
Her er et par billeder fra kampen:
Billede fra kampen.
Billede fra kampen.
Billede efter kampen.
(Fotograf: Jonas Flensbak)

Til arrangementet blev der tjent penge til handicap idræt i Helsingør og omegn. Succeen var så stor at der foruden nye initeritiver også blev mulighed for at hele HIF Special Olympics holdet kan komme med på en rejse til Monaco, hvor de skal deltage i en turnering.

Vi ønsker dem held og lykke med kampene i Monaco og takker for en god kamp i lørdags.

torsdag, januar 13, 2005

Fodboldshow 2005

I november fik FC Zulu et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, da HIF's handicaphold inviterede os til at spille mod dem til Fodboldshow 2005 i Helsingør-Hallen.

Ved Fodboldshow 2005 kan du også opleve oldboys fra FCK, BrøndbyIF , Lyngby og Helsingør IF. Morten og Peter er gæstekommentatorer og Jan Gintberg underholder. Desuden vil der være diverse underholdning i form af shows og musik.

Fodboldshow er et arrangement hvis formål er at indsamle penge til udviklingshæmmede samt hjælpeorganisationer, herunder Red Barnet.

Information
Sted: Helsingør-Hallen
Dato: Lørdag den 22. januar
Start: Kl. 13:00
Slut: Dagen bliver afrundet med en koncert som starter kl. 17

Billetpriser
Entré for børn (under 16 år) og folkepensionister: 30,-
Entré for voksne: 70,-

Download flyer (PDF) eller læs mere på Elite3000.dk

lørdag, januar 08, 2005

FC Zulu solgt for 1.062.000 kroner.

Kampen mod FC Zulu er her til aften blevet solgt til 4G Distribution samt JN MEAT International, som har købt anden halvleg.

FC Zulu takker alle som har budt på kampen og takker specielt 4G Distribution og JN MEAT International for at lægge over en million kroner til katastrofen i Asien.

Læs artikel på Zulu.dk

Mere information følger når vi kender datoen for kampen.

 

torsdag, januar 06, 2005

FC Zulu støtter Asien

I forbindelse med TV 2s store indsamlingsdag på lørdag, vil også FC Zulu komme på banen med TV 2 Zulu og vores bidrag til ofrene for katastrofen i Asien.

Ved en auktion på indsamlingsdagen kan virksomheder byde på en spændende kamp mod fodboldanalfabeterne FC Zulu.

De, der byder højest, får chancen for at spille på Danmarks Nationalstadion PARKEN mod FC Zulu.


Kampen vil blive dømt af selveste Flemming Østergaard, alias Don Ø, som vil sørge for, at løjerne går forsvarligt for sig.

Pengene fra auktionen går ubeskåret til ofrene i Asien. Auktionen starter lørdag den 8. januar kl. 9.00 og slutter kl. 20.30. Læs mere om, hvor og hvordan du byder på Zulu.dk.

Mindstebudet er på 10.000 kr., og Zulu håber, at mange komme med et bud og dermed støtte Asien-ofrene.

- Det er en helt forfærdelig katastrofe, som har ramt så ufattelig mange mennesker. Derfor vil vi hjælpe, så godt vi kan. Vi er meget glade for, at PARKEN og Flemming Østergaard reagerede så hurtigt og straks var med på idéen, siger kanalchef på TV 2 Zulu Keld Reinicke.

TV 2 Zulu samsender indsamlingsdagen på lørdag den 8. januar med TV 2 kl. 8 og 20 fra indsamlingsstudiet i UNICEFs nødlager i Frihavnen, København.

Du kan løbende følge med i, hvem der byder på kampen, og hvor meget de vil donere. Når vi får et bud, vil firmanavnet og budets størrelse blive vist på TV 2 Zulu, indtil det bliver overbudt.

Selve kampen vil blive spillet ved en senere lejlighed, og du kan se højdepunkter fra matchen på TV 2 Zulu.

Hvis du vil vide mere om auktionen, kan du skrive en mail til zulu@tv2.dk.

Du kan byde på Lauritz.com.