onsdag, oktober 26, 2005

I L L D I S P O S E D

Madsen, hardcore Illdisposed fan, er for tiden på forsiden af deres websted!



Besøg Illdisposed

onsdag, oktober 19, 2005

Stadig få billetter tilbage til finalen

Det er med stor glæde og sorg, at vi nu kan melde udsolgt til kampen mod Sverige - den 30. oktober på Forum Park på BilletNet.

Glæden er stor, da det viser den store opbakning der er til FC Zulu. Sorgen er der også, da der ikke er plads til alle.

Der er nu følgende måder at få fat i en billet:
1. Du kan være heldig og vinde billetter, læs mere på Zulu.dk
2. Du kan købe billet til "forkampen", FCN - EfB, som naturligvis også giver adgang til FC Zulu - FC Z
3. Alt efter hvor mange der forlader Farum Park stadion efter FCN - EfB kampen, vil der blive solgt billetter ved indgangen. Du kan derfor møde op og håbe at der bliver en plads til dig på stadion.
4. Køb en billet på det sorte marked, til overpris!

mandag, oktober 17, 2005

FC Zulu nomineret til Emmy

FC Zulu, som Nordisk Film producerer for TV 2 Zulu, er netop blevet valgt som et af de i alt fire nominerede programmer til Emmy-uddelingen i kategorien 'Non-Scripted-Entertainment'. Emmy-priserne bliver uddelt i New York den 21. november.

FC Zulu skal kæmpe imod Channel 4's "Borat TV-special", BBC's "Top Gear" og argentinske "Caiga Quin Caiga" skal dyste om den eftertragtede tv-pris.

Læs mere på Zulu.dk

fredag, oktober 14, 2005

Ondt i alt og træt af dårlige amerikanske udtryk...

... er hvad man har og er, når man uden varsel bliver kastet ud i en sand psykopat-sport. I mandagens afsnit blev vi fra FC Zulu kastet ud i en gang "american football". Det er den slags sport der for udenforstående bare ligner uforståelig vold. Dog er det i nogles øjne en "wanker-sport", da de store brød jo har hjelm og beskyttelse på.... Ja de skulle bare prøve det på egen krop, så skifter de nok mening. I mit tilfælde var det nok ikke den klogeste beslutning at tage, da mine 180cm og 60kg på uforståelig vis, meldte sig frivilligt til at blive slagtet af tre af Danmarks ondeste mænd. "Man skal jo dø før eller siden" var hvad jeg fik fremstammet til Coach Elming/Ælling på vej frem til de 30-40 sekunders ren smerte og flyven rundt. Resultat: mindst 10 blå mærker og en underlig fornemmelse af svimmelhed. Jo, det var da sjovt nok, når man lige var kommet sig over chocket og smerterne. Og jo, det hjalp da på viljen til at gå ind i nærkampene, men det betyder ikke at de vindes hver gang for mit vedkommende. Det er nok stadig Daniel/Eggers/Madsen der styrer det show, og der sker nok ikke de store forandringer her, i de sidste 3 uger inden vores endelige kamp imod svenskerne.

Mikkel i American Football-udstyr

I øvrigt vil vi gerne takke Exodus MC for at de lagde skuldre, ryg, ben, mave og andet til vores svinestreger. Nu ved vi næsten hvordan det var for fangerne fra sidste år at spille mod os.

Og i øvrigt kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorfor man som american footbalspiller frygter sprællemænd? (På american footballsprog kaldet "Jumping Jacks", som godt nok lyder lidt mere brutalt indtil man finder ud af at det er harmløst)

onsdag, oktober 05, 2005

Stramt foldet undertøj...

...er et tydeligt tegn på at man mangler indhold i sit liv.

Jeg vil godt gentage det det hvis det ikke blev sagt klart nok i det sidste program. Jeg kan ikke fordrage irrationelle autoriteter, hvis idé om retorik er at råbe højest eller uddele straf. Okay, jeg gjorde og mit bedste for at bringe vores øveste- og bedste-sergenters urin op nær i 90 grader celsius - det er fordi folk der går op i at pudse støvler og slå folk ihjel fortjener det. Man skal ikke sige angive en vinkel præcist i grader og så forvente en vinkel mere end 20% mindre. Man skal ikke sige: "bare stil spørgsmål hvis I den mindste smule i tvivl" og så ikke ville høre på faktisk ret relevante spørgsmål.

Det ser komisk ud på TV, men jeg var faktisk dybt chokeret over hvor mange af mine fordomme om det miltære system der blev bekræftet og så lidt til. For at opsummere: militæret er ikke egnet for folk der stiller spørgsmål til og om verden. Så hvis du er et selvstændigt indvid - med X-Y kromosomer og ikke har været til session endnu - så bliv dog for fanden da nægter eller vælg civilforsvaret - eller et sted der ikke går op i tradition og skopudsning.


(Turen i PMV'en var de sjoveste fem minutter i hæren. Der var ikke meget konkurrence.)