fredag, april 27, 2007

FC Zulu vs. FC JegDATTERikenskid

Den 21. april spillede vi mod FC JegDATTERikenskid i forbildelse med Carlsberg Cup.


Klik her for at se 16+ version

fredag, april 20, 2007

Carlsberg Cup 2007

FC Zulu tester fodboldstængerne ved Carlsberg Cup 2007 - kom og støt os...!

Lørdag den 21. april gælder det Hørsholm. Vi spiller omkring kl. 18:00 på Stadion Allé 6 - kom og støt os - vi har brug for din hjælp.

Ugen efter gælder det Albertslund. Søndag den 29. april kæmper vi i Pulje 6 om at blive vindere af Carlsberg Cup 2007 og tænk hvis vi vinder - så bliver der fest! Vores puljekampe falder mellem kl. 10:00 og ca. 12:15 - går vi videre bliver det sent. Ved samme lejlighed spiller vi mod det hold, der lukker suverænt flest mål ind - den ligeværdige kamp bliver spillet ca. kl. 18:00.

Kan dit tilmeldte hold skaffe flest supportere, så får du mulighed for at stå ansigt til ansigt med FC Zulu ved Carlsberg Cup´s finale 2007 den 12. maj.


torsdag, april 19, 2007

Ny sæson - nye tider! (FC Zulu - Sports Pharma 4-4)

De troede det var slut.
De troede det var finito.
De troede, at FC Zulu var et overstået kapitel og at kampen mod det spanske FC Zulu i Oktober 2006 markerede afslutningen på sagaen om Danmarks dårligste fodboldhold.
De tog fejl.

For FC Zulu lever stadig og i fredags spillede vi vores første kamp i 2007-sæsonen. En sæson, der ikke vil blive vist på TV, men som vil foregå rundt omkring i landet på stadion'er og græsmarker. En sæson med showkampe, jubilæer og byfester. Kort sagt - en sæson med hygge og underholdning i højsædet.

Og den sæson blev startet godt, for fredag 13. april spillede FC Zulu mod et hold fra butikken Sports Pharma i anledningen af direktøren Niels' kombinerede 60-års fødselsdag og 25-års jubilæum. Og det var skidesjovt. Både for Niels, der ikke anede uråd før han stod på banen og blev hilst velkommen af jublende tilskuere, for publikum der fik underholdning og bolduduelighed i Zulu-klasse og for os der fandt ud af HVOR meget fedt der sætter sig på sidebenene i løbet af en vinter uden motion.

Men det var fantastisk at komme ud og lufte stængerne igen og jeg glæder mig til at spille mange flere kampe i år... også selvom jeg i de næste nok ikke er så heldig at spille overfor en tidligere landsholdsmålmand (Ole Kjær) eller have så gode gæstespillere (en stor tak til de lokale der hjalp os) med. Men en ting er helt sikkert. Det er stadig sjovt at lege nørdebold på den grønne plæne... og selv efter 3 år er vi stadig meget ringe til det!

Claus